Translate to multiple languages

Subscribe to my Email updates

https://feedburner.google.com/fb/a/mailverify?uri=helgeScherlundelearning
Enjoy what you've read, make sure you subscribe to my Email Updates

Sunday, June 17, 2012

Khan Academy – Nu snart på dansk!

Basidia har indgået en aftale med Khan Academy om at oversætte så meget som muligt til dansk. Vi ved, at der allerede er en del danske elever, der bruger det engelsksprogede Khan Academy og nu vil endnu flere danske elever (og specielt de yngre) kunne få glæde af Khan Academy.

Foto: http://basidia.dk/

Aftalen betyder dog ikke en fuld oversættelse, af platformen til dansk – endnu. Det gælder på nuværende tidspunkt kun videoerne, men det er et stort skridt i den rigtige retning og vi kan samtidig forberede Basidia netværket til den endelige fulde oversættelse når Khan Academy rent teknisk og strategisk er klar til det. Sådan at vi i Danmark kan være med helt fremme på niveau med Spansk, Kinesisk, Hindi og andre store sprog.

Den kommende Basidia platform (lanceres September 2012) vil supplere de danske Khan Academy videoer med artikler, værktøjer og andre ressourcer, samt gøre det nemt at finde lige dén Khan Academy video eller det forløb, du leder efter.
Der arbejdes på en masse initiativer omkring Khan Academy og Basidia.
Følg med på Twitter eller på Facebook for at blive holdt opdateret.

Visionen Basidia
Basidia styrker personer og organisationer i at skabe og dele viden og læringsressourcer indenfor grundlæggende uddannelse og kompetencer. Formålet med Basidia er at gøre grundlæggende uddannelse mere tilgængeligt og øge sandsynligheden for at flest mulige børn og unge får en god grundlæggende uddannelse.
Det gør vi bl.a. ved at gøre grundlæggende uddannelse gratis tilgængeligt online/digitalt på smartphone, tablet/iPad og computer). Med undervisningsvideoer, artikler, guides m.m. indenfor alle fag og teamer vil det være et stærkt supplement til den daglige undervisning i skolen, en stor hjælp til lektierne og styrke læringen i de uformelle miljøer.

Basidia er et lille ikke-kommercielt foretagende drevet af Christian Hjorth Lund og seks andre med et meget stort netværk af lærere, lærerstuderende, forskere og andre som baggrund.

Christian Hjort Lund understreger, at Basidias tanke på ingen måde er at videoerne skal erstatte lærere. Det skal tværtimod være et redskab og en mulighed for videndeling for lærere.´
Christian Hjorth Lund sidder også i ministeriets it-rådgivningsgruppe.

Hele juli laver Basidia desuden videoer med danske lærere, som bliver frit tilgængelige for alle fra september - vil du være med?

Læs mere om Basidia netværket og Khan Academy

Kilde: http://basidia.dk/