Translate into a different language

Saturday, September 29, 2012

Video er vejen til lærdom af Henrik Føhns

Foto: Henrik Føhns
Henrik Føhns skriver, "Videokurser hitter på nettet. Lige fra kurser der erstatter den gammeldags brugsanvisning til matematik i gymnasiet og avancerede universitetskurser i at programmere robotbiler sammen med Googles topingeniører."

Det hele startede med, at Sal Khan skulle hjælpe sin kusine med matematik lektierne. Det eneste problem var, at han sad i Boston i det nordlige USA, og hun sad langt sydpå i New Orleans. Derfor lagde han sin matematikhjælp ud på YouTube.

Det var der også andre, der opdagede og i takt med at Sal Khan lavede flere videoer med matematikhjælp, så fik han også flere og flere seere. Det endte med, at han kvittede sit job i en hedgefond, flyttede til Californien og stiftede Khan Academy, som en non-profit organisation.

Areal og omkreds


Bill Gates fik lektiehjælp
En af brugerne på Khan Academy var Bill Gates – stifter af Microsoft og USA’s rigeste mand. Han brugte Khan Academy sammen med sin datter og blev så fascineret, at han investerede i Sal Khans virksomhed. Det gjorde Google også, og i dag er der 30 ansatte i Khan Academy, der holder til i nogle ret nedslidte kontorlokaler lige overfor togstationen i Mountain View – en velfriseret, søvnig Silicon Valley by, der også huser Googles hovedkvarter.


Sal Khan er ikke selv på kontoret denne varme junidag, så vi får historien af Shantanu Sinha, der har kendt Sal Khan siden de var skolekammerater. Han forlod for to år siden konsulentfirmaet McKenzie for at blive driftsdirektør i Khan Academy, hvis mål er at bygge en ny form for uddannelse for alle mennesker i hele verden. Og med op mod seks millioner månedlige brugere og en halv milliard løste opgaver – må man sige, at de er godt på vej.
"Den nuværende model for, hvordan vi laver undervisning har for meget samlebåndstankegang i sig," mener Shantanu Sinah.

"Læreren holder enetale for en stor gruppe elever, klokken ringer, og de bliver sendt videre til en ny enetale. For 100 år siden var metoden god nok, men nu har internettet har ændret alt. For en meget lav udgift kan man kommunikere med milliarder af mennesker. Computeren har uendelig tålmodighed til at arbejde med den enkelte elev, der for fuld fokus. I modsætning til læreren – så eksisterer den enkelte elevs sidemand nemlig ikke for computeren."
Læs mere...

Relateret links
Hør udsendelse
ReStudy – det danske svar på Khan Academy
Kahn Mathematics nu på næsten dansk

Kilde: Harddisken (DR) og KhanAcademy Dansk (YouTube)


If you enjoyed this post, make sure you subscribe to my Email Updates!

0 comments: