Bjarne Toft, Formand Dansk Matematisk Forening informerer, "Indstillinger til DMF specialeprisen for 2015 skal være modtaget 
senest 1. november 2014. Specialer der kan indstilles skal være bedømt i
 perioden 1. sep. 2014 til 30. sep. 2015." 
Ved bedømmelsen af et speciale vil der udover kvaliteten af det 
matematiske indhold og den sproglige udformning af specialet også blive 
lagt vægt på specialets formidlingsmæssige kvaliteter.
En elektronisk indstilling af et speciale (pdf-format) kan fremsendes til Vagn Lundsgaard Hansen på e-mail: vlha@dtu.dk.
Medlemmer af Dansk Matematisk Forening opfordres til aktivt at 
medvirke til, at der bliver indstillet kandidatspecialer fra alle 
landets universiteter. Indstillinger modtages fra alle (også 
ikke-medlemmer).
Dansk Matematisk Forening ønsker at specialeprisen er en kendt og 
prestigefuld pris i det danske universitetslandskab. Foreningen afholder
 i 2016 et møde med prisoverrækkelse og reception på prismodtagerens 
universitet. Prisen for 2014 blev uddelt ved et arrangement på AU i maj 
2015 med repræsentation fra bl.a. EDLUND A/S (Edlund, som har 
sponsoreret prisen i en årrække, har ca.200 ansatte, heraf omkring 50 
matematikere, se www.edlund.dk). 
Aftalen med Edlund om sponsoratet blev forlænget i 2014 for en ny 
treårig periode, dækkende priserne for årene 2014, 2015 og 2016.
Med hæderen følger en check på DKK 15.000 til prismodtageren. 
Kilde: Dansk Matematisk Forening 
 
 

 


 
 Posts
Posts
 
 




 
